Leder du efter et spændende job?
ECCO Vejle søger lige nu en dedikeret, salgspassioneret og energisk Sales Advisor på 4 timer om ugen til vores skobutik i Vejle.
Som Sales Advisor hos ECCO bliver du en del af et stærkt team af dygtige kollegaer og fungerer som ambassadør for brandet. Din vigtigste opgave er at skabe en ekstraordinær kundeoplevelse gennem nærværende og professionel kundeservice. Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt godt på med solid produktviden, så du kan give kompetent og personlig rådgivning til alle vores kunder.
Vi søger dig, der er fleksibel, mødestabil og bringer god energi med på arbejde. Du har en stærk ansvarsfølelse over for teamet og sætter en ære i at levere den gode kundeoplevelse – hver gang. Du motiveres af at arbejde med mennesker, skabe resultater gennem din egen indsats og bidrage positivt til butikkens performance.
For at få succes i jobbet arbejder du struktureret og selvstændigt, men trives samtidig i et performanceorienteret team, hvor vi løfter i flok og arbejder målrettet mod fælles mål. Erfaring med salg er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er din indstilling og dit engagement.
Dine primære opgaver:
- Finde og anbefale de rigtige produkter til den enkelte kunde med udgangspunkt i deres behov og dit produktkendskab.
- Proaktivt og selvstændigt følge ECCOs salgsproces med henblik på at maksimere salgsmulighederne.
- Sikre, at butikkens visuelle udtryk altid lever op til vores standarder – herunder klargøring til kampagner, vareopfyldning og generel oprydning.
- Støtte din leder i den daglige drift, herunder deltagelse i in-store træning, salgsaktiviteter og målopfølgning.
Stillingen er på 4 timer om ugen. Vagterne vil primært ligge på hverdage om eftermiddagen samt fast hver anden lørdag. I ferieperioder og ved andet fravær vil der være mulighed for ekstra timer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler vil blive afholdt løbende, og vi er klar til at ansætte så snart vi finder den rette kandidat.