Kunne du tænke dig at tage første skridt i din karriere og få en god generalistviden som en del af et lille team i en stor global virksomhed?
Og vil du arbejde på tværs af koncernen og datterselskaber, hvor du er med til at lave de analyser, som giver vores øverste ledelse et solidt beslutningsgrundlag?
“Du kan se frem til mange forskellige opgaver, så du hele tiden udvikler dine kompetencer. Og så får du nogle kolleger, som er virkelig glade for at komme på arbejde. Det smitter,” siger Marion Bachmann Wolmar, Finance and Administration Manager.
BÅDE ANALYSE- OG OPERATIONELLE OPGAVER
Vi byder dig indenfor i vores Finance & Administration team i Bredebro for ECCO Holding A/S. Her er vi 4 kolleger, som varetager den daglige bogføring, afstemninger, regnskaber, controlling, analyser og diverse ad hoc-opgaver for hele ECCO Holding A/S samt en række mindre datterselskaber.
Vi er et team, hvor tæt samarbejde, sammenhold og en stor hjælpsomhed får os i mål og gør det rart at gå på arbejde.
Som vores nye controller får du en rolle, hvor du både kan dykke ned i analytiske controlling opgaver i samarbejde med Marion, ligesom du får ansvar for de mere operationelle opgaver. Helt konkret kommer du til at:
- udarbejde måneds-, kvartals- og årsregnskaber samt budget
- deltage i implementering af nye systemer
- udføre controlling og afstemning af investeringer
- udarbejde input til TP-dokumentation
- udvikle rapporter bl.a. ved anvendelse af MS Power BI
- udføre ad hoc-opgaver fra ledelsen – alt fra en ekstra analyse i et datterselskab til afklaring af skattemæssige forhold eller analyse af en equity fonds-udvikling.
KLAR TIL SAMARBEJDE, FORDYBELSE OG LÆRING?
Vi leder efter dig, der er god til analyse og detaljer – uden at gå på kompromis med det tætte samarbejde i teamet. Desuden er det vigtigt, at du trives med nye tiltag, og at du også kan tage optimeringsbrillerne på, for vi er en organisation i konstant udvikling.
Endelig forestiller vi os, at du:
- har en teoretisk baggrund, fx en HD(R) eller anden uddannelse inden for finance eller business
- måske har erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet
- er en erfaren Excel-bruger med indsigt i Power Pivot
- måske har kendskab til SAP eller Microsoft Navision
- taler og skriver dansk og engelsk flyende.
MULIGHEDERNE ER MANGE
Du bliver en del af en koncern med mange udviklingsmuligheder – både lokalt og internationalt. Og selvom du får en god generalistviden, vil der være gode muligheder for at specialisere dig på lige præcis det, du finder allermest spændende.
Klar til nye udfordringer?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. For yderligere information kan du kontakte Marion Bachmann Wolmar, Finance and Administration Manager ECCO Holding A/S, på +45 2373 1113.
Kan du se dig selv hos ECCO? Se hvad din nye karriere kommer til at byde på her: enter.ecco.com.
CREATE THE FOOTPRINTS OF TOMORROW
Hos ECCO bliver du del af en multikulturel arbejdsplads i konstant udvikling. Her tilbydes du internationale muligheder i en global familie på mere end 21.000 medarbejdere, som stolt skaber mening ved at sætte fremtidens fodaftryk.
ECCO er en familieejet virksomhed med en uformel kultur og en afslappet dresscode – men skoene går vi nu meget op i.
Hvis du er nysgerrig, passioneret og klar til at sætte dit aftryk, vil du føle dig hjemme hos ECCO. Vi garanterer livslang læring – du bestemmer, hvor stejl læringskurven skal være.